6.1.05

Fup & Fakta fra Fitnessverden

1. Du skal træne 30 minutter før du forbrænder fedt og "det giver noget"!
Fakta: du forbrænder fedt hele døgnet også når du sover, kroppen bruger fedt til din fordøjelse og transportere dine hormoner rundt i kroppen.
Alt "giver noget" en rask gåtur på 15 minutter giver skam også noget.

2. Hvis du ikke spiser efter træning øger det din forbrændning!
Fakta: du *skal* have energi efter træning. Kulhydrater, hvis du motionerer og protein, hvis du styrketræner.

3. Styrketræning er godt, hvis du vil tabe dig!
Fakta: styrketræning er godt til at give dig muskler, hvis du vil tabe dig skal du motionere (løbe, svømme, gå osv).

4. Mavebøjninger fjerner fedt fra maven!
Fakta: kroppen bestemmer selv, hvorfra den tager fedtet, men hvis du har fedt på maven, så forsvinder der sikkert også noget derfra.

5. Træning med lav intensitet giver den bedste fedtforbrændning!
Fakta: Jo mere du sveder (og dermed bruger kroppen) jo højere forbrænding. Det er for eksempel bedre at tage 2 raske gåture på 15 min hver end en lang på ½ time.

Formlen for vægttab er ganske enkel: Energiindtag - Energiforbrug = Depot

Betyder oversat: hvis du spiser mere end kroppen forbruger, så vil du tage på.